Hvad er du selv ansvarlig for som lejer af en bolig?

I langt de fleste tilfælde har du som boliglejer ansvaret for vedligeholdelse og renholdelse af din bolig.
Vedligeholdelse betyder, at man opretholder det lejede i den aftalte stand, efterhånden som der sker forringelse af lejemålet ved slid og ælde.

Vedligeholdelse

omfatter maling og tapetsering af vægge og lofter samt lakering/oliering af gulve.

Herudover har du typisk ansvaret for vedligeholdelse og evt. udskiftning af låse og nøgler til dit lejemål samt udskiftning af el-pærer i lejemålets lamper, inkl. pærer i spots, ovn, emhætte og underskabsbelysning.

Enkelte lejere har andre vilkår for vedligeholdelse, så check din lejekontrakt og se hvad der gælder præcist for dig.

Du er som lejer også ansvarlig for eventuelle skader der påføres lejemålet.

Renholdelse

har man altid ansvaret for som boliglejer. Dette omfatter almindelig rengøring af lejemålet, men også følgende eksempler:

  • Rensning af gulvafløb
  • Rensning af afløb under køkkenvask og håndvask på badeværelset
  • Rengøring af filter i emhætte
  • Rengøring og afkalkning af luftblandere/perlatorer på vandhaner
  • Rengøring og afkalkning af brusehovedet i badeværelset
  • Rengøring og afkalkning af vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler

Kan du ikke selv ordne disse ting, må du få hjælp af venner, familie eller tilkalde en håndværker.